Gækkevers
Jeg har samlet en række gækkevers, du kan bruge i dit gækkebrev.
Der er både vers til brevet, vers til navnet – og så har jeg skrevet et vers, du kan bruge, hvis du har fået et gækkebrev og gættet afsenderen, og du gerne vil sende et gækkebrev retur. Så kan I begge to få et påskeæg ud af det. ;o)
Det er måske ikke super svært at gætte, hvem det er fra, når personen selv har sendt et gækkebrev til dig – det indsnævrer jo feltet pænt meget – men nogen gange handler det mere om at hygge end om at vinde… ;o)
(Jeg har også tegnet skabeloner til at klippe gækkebreve – dem kan du hente gratis her.)
Gækkevers:
Omme bag en rosenhæk
fandt jeg denne lille gæk.
Den var nylig kommet op,
Den frøs den lille bitte krop.
Jeg sender den til dig, min ven
og håber at få et æg igen.
En rose er det ikke,
en lilje heller ej.
En dag jeg fandt den ligge
afplukket på min vej.
Jeg sender den med posten,
en vintergæk til dig.
Jeg ved, du blomsten kender,
men mon du kender mig?
Jeg sender dig en gæk, gæk, gæk.
Mit navn er blevet væk, væk, væk.
I stedet står der prik, prik, prik.
Læg dit hoved dybt i læg, læg, læg.
Det gælder påske æg, æg, æg.
Denne lille gækkegave,
den er vokset i min have.
Blomsten den er blevet din.
Du er blevet gækken min,
indtil du betaler
med æg af chokolade.
Bag busk jeg fandt en gæk så sød,
jeg troede den af kulde var død.
Nu sender jeg den til dig, min ven.
Tæl prikkerne små og gæt fra hvem.
En dag jeg fandt en vintergæk,
men samme dag mit navn blev væk.
Nu må du bruge din forstand,
og se, om du det gætte kan.
I sneen stod den kæk,
den første lille vintergæk.
Den der fandt den, det var mig.
Den der fik den, det var dig.
Prøv om du kan gætte,
hvem der sendte dette.
Vintergæk og sommernar.
Årets første gave.
Blomsten her, som jorden bar,
den skal du have.
Nu skriver jeg et brev,
og du skal gætte, hvem der skrev.
I brevet er en vintergæk,
og jeg skal ha’ et påskeæg,
hvis ikke du kan gætte,
hvem der har skrevet dette.
Solens varme våren vækker
op ad jordens gem.
Skønne, hvide vintergækker
muntert kigger frem.
Da jeg i min have kigged’
på en lille gæk,
straks den sagde, mens den nikked’:
“Bær mig med dig væk”.
Denne lille gæk jeg sender
til dig i mit brev.
Gæt nu hvem af dine venner,
disse linier skrev.
En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven, som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.
Besvare gækkebrev
Jeg har skrevet et lille vers, som du kan bruge til at besvare et gækkebrev med et nyt:
Jeg gættet har min gækkeven,
så jeg skal ha’ et æg af dig,
og vil du ha’ et æg igen,
så må du også gætte mig.
Hvis du kan gætte, hvem der skrev,
så skal du svare på mit brev.

Når navnet skal skrives:
Gæk, gæk, gæk.
Mit navn det står med blæk.
Hvis du kan gætte, hvem der skrev,
så skynd dig, send et lille brev,
til . . . . .
Mit navn det står med prikker.
Pas på, det ikke stikker.
Mit navn det står med stjerneskud.
Pas på de ikke løber ud.
Mit navn det står med lopper.
Pas på de ikke hopper.
Mit navn det står med blæk,
og det er blevet væk.
Mit navn det står med streger
og ikke som det plejer.
Mit navn det må du gætte.
Jeg prikker blot vil sætte.
Mit navn det står med lopper.
Pas på, de ikke hopper.

gode små vers det er
at læse her
I verset “En vintergæk, en sommernar…” kan ordstillingen “… som har dig kær” ændres til “… som kær Så bliver enderimene helt perfekte.
Venligst,
Nils Kolind
I verset “En vintergæk, en sommernar…” kan ordstillingen “…som har dig kær” ændres til “… som kær dig har”. Så bliver enderimene helt perfekte.
Venligst,
Nils Kolind