Holder til kaffefiltre – metalflet


Materialer:

5 stager (elefanttråd)
Ståltråd
Sølvfarvet metaltråd

Holder

Bøj to af stagerne så de passer rundt om et kaffefilter. Sørg for at de er lidt større end filteret. Bind ståltråden fast om den ene stage, ved bunden, og flet spindelvævsflet som bund. Det kræver lidt behændighed at undgå at stagerne bindes tættere og tættere sammen, men det kan lade sig gøre…
Flet herefter spindelvævsflet hele vejen rundt.

Blomst

De tre sidste stager klippes i mindre stykker. Der skal bruges ti stykker af 10 cm. Bind stagerne sammen 4 cm inde, og bøj de 6 cm ud til siderne. Flet et par omgange spindelvævsflet med både ståltråd og sølvtråd, bind ståltråden en ekstra gang om en stage og klip den af. Klip hver anden stage af 1-2 cm ude, og bøj dem ind til kroge. Flet blade med sølvtråden. Klip stagerne til og bøj dem ind under det flettede.
Klip de 4 cm ned til 1 cm fra ståltråden der holder dem sammen. Bøj stængerne ud til siderne og ned omkring ståltråden som holder stagerne sammen.
Blomsten sættes fast på holderen ved at vikle ståltråden omkring de bøjede stager på blomsten.


Relaterede sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *