Fad med vase og fyrfadslys – metalflet

 

Materialer:

24 stager (elefanttråd)
Ståltråd
Sølvfarvet metaltråd
Reagensglas
12 blomsterpinde (tynde stager)
16 små tørrede roser

Fod

Saml 24 stager og bind dem sammen 9 cm inde. Bøj stagerne ud til siderne, og flet 8 cm kvadratflet med ståltråd og sølvtråd. Bøj enderne ind under det flettede.

Fad

Bind stagerne sammen igen 10 cm oppe fra foden. Bøj 20 af stagerne udad, og flet spindelvævsflet med ståltråd og sølvtråd ca. 10 cm ud.

Fyrfadsstager

Blomsterpindene klippes midt over, og bindes sammen 6 ad gangen, 2 cm inde på stagerne. Bøj den lange ende af pindene ud til siderne, og flet spindelvævsflet med ståltråd til størrelsen passer til bunden af et fyrfadslys. Bøj pindene op om fyrfadslyset. Bøj dem højre om i buer, og bind dem hver gang om pinden til højre. Tjek med mellemrum om lyset stadig kan komme i og ud af stagen.
Lysestagerne sættes ved hver 5. stage på fadet, og sættes fast ved at binde stagen om lysestagens fod. Pindene i foden bøjes ud til siderne som kroge.

Hjerter med roser

Stagerne mellem fyrfadsstagerne bukkes ind til hjerter, og drejes om hinanden i samlingen. Træk tørrede roser på sølvfarvet metaltråd, placer roserne i hjerternes samlinger og bind fast med sølvtråden.

Vase

De sidste 4 stager i midten af fadet bøjes ud til siderne og op omkring et reagensglas. Stagerne bøjes rundt om glasset og enderne bøjes til kroge.


Relaterede sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *