Billedramme – metalflet
Sådan fletter du en billedramme i metal:

Materialer:
13 stager
Ståltråd
Sølvfarvet metaltråd
Blød plastic (beskyttelsesplastic fra indpakninger, plastlommer el.lign.)
Bagplade
Saml 10 af stagerne og bind dem stramt sammen 15 cm inde. Flet almindeligt stramt spindelvævsflet et par omgange, og flet så løst videre 5-6 cm. Ret det flettede til, så det passer til størrelsen på et billede.
Ramme
Klip et stykke plastic til, så det dækker begge sider af et billede, og har en ekstra kant på et par centimeter. Bøj de sidste stager som to rammer om billedet, sørg for at de er lidt større end selve billedet. Stagerne er ikke lange nok, så den sidste stage klippes til så den kan fylde det manglende i rammerne. Læg plasticen mellem rammerne og bind sammen med ståltråd.
Brug det samme ståltråd til at binde rammen fast til bagpladen. Bøj stagerne op om rammen, og flet et par omgange. Sørg for at det flettede kommer helt ud i hjørnet. Bøj stagerne og det flettede ind foran billedet, og form stagerne til pynt.
Fod
Stagerne bagpå billedrammen deles i to og bøjes til siderne, så billedrammen både har fod når den står vandret og lodret. Spidserne bøjes ind, så de ikke ridser mærker hvor rammen stilles.
Relaterede sider
- Metalflet – Tips
- Metalflet – Standardstage
- Metalflet – Links
- Metalflet – Sådan gør du
- Metalflet – Inspiration