Stor flettet julestjerne

Sådan fletter du en stor julestjerne:

Hvis du er træt af den klassiske julestjerne af flettede papirstrimler, kan du lave en udvidet version. Den ser indviklet ud, men det er altså ikke så galt… ;o)

(Det er vigtigt, at du først har styr på at lave en almindelige flettet stjerne.)

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Video-forklaring:

I videoen her kan du se trin for trin, hvordan du fletter en stor julestjerne af 12 stjernestrimler.

Trin for trin forklaring:

Vil du hellere have billeder og trin-for-trin forklaring, så kommer det her:

 

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Du skal bruge 12 strimler, som ligger dobbelt. Start med at klippe enderne skråt af, så er det meget nemmere at flette stjernen.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Læg seks strimler som på billedet. Jeg har brugt forskellige mønstrede flettestrimler, så det er lidt nemmere at følge med i fletteriet.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Du skal bruge to samlede portioner – i alt 12 strimler.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Læg dem ved siden af hinanden. Nu er det tid til at samle dem. Det gør du ved at tage den nederste af de strimler, der vender mod den anden “portion”, og stikke den ind i den første lomme på den anden portion.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Hiv dem sammen som på billedet.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Nu skal der bukkes hjørner på de to strimler, du har ført igennem lommerne. (Jeg ved det godt, det hele er meget løst at sidde med lige nu – men det bliver bedre.)

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Buk efter hver andet tern, så du kan samle det hele til en firkant.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

De løse strimler, der er for enderne, skal nu flettes ind i den side, de nu vender op af. (Pyh, det er meget nemmere at gøre end at forklare. Men prøv at kigge på billederne…) Strimlerne stikkes ind i lommen på den næste side – ligesom du gjorde i starten, da det hele lå fladt på bordet og de to sæt skulle sættes sammen,

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Du får lige et billede mere – måske hjælper det.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Så er den samlet til en firkant.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

De strimler, du lige har stukket igennem, lukker du nu ved at bukke hjørnet.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Nu skal vi “lukke låget”. Det gør du ved at bukke en strimmel ind over kassen.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Og derefter bukke de andre strimler ind, IMOD urets rækkefølge. Her er strimmel 2 også bøjet ind over.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

… og tredje strimmel.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Den fjerde strimmel stikkes ind under den første, så de holder hinanden på plads.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Stram dem let, så siden bliver flad.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Vend bunden i vejret på kassen, så du også kan danne låg på den modsatte side.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Bøj alle strimlerne ind over, ligesom du gjorde på modsatte side. Nu har du en kasse – og endelig begynder projektet at føles lidt solidt.    ;o)

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Buk hjørnerne hele vejen rundt, ligesom på en almindelig stjerne.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Vend og drej kassen, mens du hele tiden bukker hjørner. Der skal være bukkede hjørner hele vejen rundt på hver side.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Så er det tid til midten. Den laver du præcis som på en almindelig stjerne.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Det gør du hele vejen rundt, så alle siderne får små “bjerge”.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Det er noget af et virvar med alle de strimler… Men du klipper selvfølgelig enderne af.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Og så har du en superflot – og kæmpestor – julestjerne.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

Du kan selvfølgelig også lave dem af almindelige stjernestrimler i stedet for de store, jeg har vist her. Det gør en ret stor forskel for størrelsen…    ;o)

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

De små “store julestjerner” er også flotte.

Sådan fletter du en stor julestjerne af stjernestrimler

(Se evt. instrukser til almindelig flettet stjerne, hvis du farer lidt vild i instrukserne her. De store stjerner forudsætter, at du ved, hvordan man folder hjørner og den slags.)


29 kommentarer til “Stor flettet julestjerne

  1. Rie siger:

    Haha! Ja, den kan godt se lidt afskrækkende ud, men det er faktisk ikke så galt, når man lige har luret den.

    Jeg har lavet så mange af de normale stjerner, at jeg synes at det er meget skægt at “udvide” lidt… ;-)

    Og så er det altså bare lidt sjovere med papir med flotte mønstre. De små, ensfarvede strimler bliver kedelige, synes jeg.

  2. Rie siger:

    Hej Caroline

    Jeg har desværre smidt indpakningen ud, men jeg mener, at de er 2,5 x 86 cm. :-)

    Et lille tip, hvis du vælger en anden størrelse:
    Jeg har for nylig købt nogen, som er 4 x 100 cm, og de er lidt korte til de store stjerner her, så det bliver bøvlet at lave “buerne” i midten med enkelte af strimlerne. Det kan godt lade sig gøre, men hvis du køber i den længde, så er det en god ide at være opmærksom på de røde strimler med hvidt mønster, som du kan se, ligger i “midten” på billede 3 og 4.
    Dem bør du ikke bukke på midten – men i stedet bukke, så den nederste del af strimlen lige er måske 3-4 cm længere end den øverste del.
    (Giver det mening? Det er lidt svært at forklare på skrift…)

    Den nederste del af hver af de midterste strimler, jeg nævner, skal lige hen over en ekstra side i forhold til alle andre strimler, og det betyder, at man bruger 5 cm mere af dem end af de andre – og så bliver de lige lidt for korte. Alle de andre strimler er dog lidt længere end nødvendigt, så hvis du bukker de midterste strimler, så den nederste del af dem er lidt længere end den øverste, virker det. :-)

    :-) Rie

    • Lisbeth siger:

      Yes endelig en forklaring på, hvorfor det er umuligt at få lavet buerne når man bruger de store stjerner. Sidder altid tilbage med mindst 2 stk. som er for korte. 1000 tak for forklaringen :-)

  3. Caroline siger:

    Hej Rie,

    Tak for svar – jeg tror jeg forstår havd du mener :-) om ikke andet er jeg sikker på det giver sig selv når man først går i gang :-)

  4. Rie siger:

    Hej Julie

    Lige disse strimler tror jeg, at jeg købte billigt i Netto sidste år…
    Men du kan få en masse fine flettestrimler her: http://www.altomhobby.dk/jul/stor-flettet-julestjerne#comment-208
    (Der køber jeg selv strimler.)

    Jeg overvejer også at få trykt mine egne flettestrimler og så sælge dem her på siden – billigere end i hobbybutikkerne.
    Opret dig gerne som bruger herinde – hvis du ikke allerede er det – så får du besked, når jeg kommer videre med ideen. :-)

    :-) Rie

  5. Julie siger:

    Tak for dit svar, synes ellers lige de strimler du bruger her er virkelig fine :-) Linket fører dog ikke nogle steder, er det det rigtige ? Har kigget lidt her på nettet og synes tit strimlerne er noget dyre i porto (50 kr +), tror du man kan købe det i hobby forretninger, bor i Aarhus nemlig.. Men melder mig da lige til som bruger her også, hvis du skulle få lavet nogle inden vi kommer for langt ind i december ville det jo være alle tiders :)

  6. Rie siger:

    Hahaha! Jeg fik da indsat det forkerte link… ;-)
    Det skulle have været: http://www.cchobby.dk/Pages/Search.aspx?search=flettestrimler

    Jeg har fundet nogle i Panduro – desværre er deres store strimler tilsyneladende 4×100 cm. Det er fint til almindelige stjerner, men lige kort nok til de store stjerner.

    Jeg må indrømme, at jeg generelt synes at flettestrimler med mønster er for dyre. Det er derfor, jeg overvejer at lave mine egne.

    Så ville det ikke blive med dyr indpakning, men simpelthen strimler lagt i en hård konvolut (dem med indlagt karton, så strimlerne ikke bliver bukket). Og portoen ville blive det, det koster mig at sende dem…

    Jeg tænker lidt på at lave nogle forskellige designs, og så sende nyhedsbrev ud, hvor folk kan stemme på mønstrene. Så får jeg trykt de 4 mest populære… :-)
    Har du nogen bestemte ønsker til mønstre?

    Og du har ret – det skal jo være snart. Jeg prøver at finde tiden til det hurtigt. :-)

    :-) Rie

  7. Julie1 siger:

    Så virkede det – tak, vil kigge på det :lol:

    Men synes ellers din ide er virkelig god, indpakning og forsendelse er noget kedeligt noget at betale ;-)

    Ang mønstre så tænker jeg enten nogle med prikker – eller evt noget i farverne fra Magasin julepapir sidste år – harlekin mønster og pastelfarver.. og så nogle røde/bordeaux selvfølgelig :) Ikke noget ensfarvet, de er kedelige ! :lol:

  8. Rie siger:

    Det er hermed skrevet ned – og ja, helt enig med de ensfarvede. Jeg kan godt lide mønstre, og helst de store strimler. Det er bare mere specielt end de ensfarvede, man har lavet siden barndommen. ;-)

    Jeg kigger på at lave nogle forskellige mønstre – også harlekin. (Og også pastelfarver, selvom jeg er mest til rødt, hvidt og guld her i juletiden… ;-) )

    Jeg trykker nok kun fire forskellige i første omgang – det er ikke helt billigt at få trykt sådan nogle strimler, når det skal tages ud af privatbudgettet og jeg ikke aner, om jeg får solgt nogen af dem. ;-)
    Men hvis det viser sig at være populært, trykker jeg nok flere forskellige næste år. :-)

    Hold øje med indbakken – der kommer mail inden for et par dage med forslag til designs, og så vil jeg mægtig gerne have feedback. :-)

    :-) Rie

  9. Jytte Bysted siger:

    Hej Rie
    kan man købe dine julestrimler hele året rundt håber du bliver ved med at sælger dem :-) Dine strimler er kanon flotte og utrolige nemme at arbejde med.

      • Rie siger:

        Hej Linea

        Der er desværre meget mere arbejde end overskud i at sælge stjernestrimler, når det bare er på hobbybasis, så jeg har droppet at sælge de sidste strimler.

        Jeg er simpelthen for doven til at tælle op, pakke, sætte porto på og gå på posthuset for at tjene 50 kr… ;o)

        Mange hilsner
        Rie

  10. Linda zobbe siger:

    Tak for den fine vejledning, det er virkelig ikke så indviklet som det ser ud, men til gengæld ligner resultatet en million!!!!

  11. Line maria sørensen siger:

    Tak for “opskriften” super sjov at lave… Men hold da op ens toldmodighed bliver sat på prøve :p

  12. Julie siger:

    Har du luret hvordan man kan bruge to forskellige mønstre og så få dem til at være skiftevis, som man kan med stjernerne med 4 strimler? Jeg kan kun få de store her til at være i et tilfældigt mønster, når jeg bruger forskellige strimler.

  13. Pia siger:

    Hmm, jeg forstår det virkelig ikke, det burde være så simpelt. Nu har jeg prøvet nogle gange, og hver gang når jeg kommer til at skulle lave de store stjernetakke i midten af firkanten er der to sider hvor der mangler strimler til at lave dem.

  14. Anette Johansen siger:

    Et lille tip: Hvis man efter man har samlet de 2 dele, vender det hele om og sætter et lille stykke tape på hver 4×4 firkant, glider strimlerne ikke fra hinanden.

  15. Viktoria Damgaard siger:

    Hej Denne smukke stjerne, vil jeg prøve at se om jeg kan håndtere, ville der være mulighed for at du kunne lave en YouTube video med hvordan. Kan være det vil været nemmere med en fysisk virtuelt visning istedet for en billedeserie. Det ville være fantastisk.

    • Rie siger:

      Hej Viktoria

      Det kan du tro – god ide! :o)
      Jeg sender dig et link, så snart jeg har lavet videoen (og jeg lægger den også ind her på siden).

      Jeg har i øvrigt også tænkt mig at lave en stribe videoer med inspiration til forskelligt julepynt (og alt muligt andet efter jul). Hvis du melder dig ind i Krea Klubben, får du mails med inspiration, videoer, skabeloner og alt muligt andet. :o)
      Du finder Krea Klubben her: https://www.altomhobby.dk/krea-klubben/

      :o) Rie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *