Flettede julehjerter

Flettede julehjerter er en skøn jule-hygge-hobby – lige fra de helt simple til de mere avancerede.

Jeg er begyndt at bruge gavepapir i stedet for glanspapir, simpelthen fordi mønstrene giver superflotte hjerter.

Det er lidt sværere at flette, men det er lidt sjovere end det ensfarvede papir (og giver et meget mere elegant resultat).

Header jul - flettede julehjerter

Gratis skabeloner til flettede julehjerter

Jeg har samlet 52 julehjerte-skabeloner i en pdf, lige til at printe og klippe ud.

Du får den som velkomstgave, hvis du melder dig ind i min krea klub. Som medlem af Krea Klubben får du tilsendt skabeloner, guides og inspiration til alle mulige forskellige krea projekter, som du kan hygge dig med (og du kan selvfølgelig til enhver tid melde dig ud igen, hvis det ikke er spændende nok).

Det er gratis at være medlem. Jeg håber, at du har lyst til at være med. :o)

Skabeloner til flettede julehjerter - ebog
Meld dig ind i Krea Klubben her – så sender jeg dig straks skabelonerne som velkomstgave.

Jeg vil anbefale, at du limer skabelonerne fast på et stykke karton, før du klipper dem ud. Så er det meget nemmere at bruge dem – og de kan bruges igen og igen.

Skal du lige have genopfrisket, hvordan man fletter julehjerter? Så har jeg også lavet en lille “manual” til dig: Sådan fletter du julehjerter.

I shoppen kan du også købe skabeloner i karton og papir til flettede julehjerter – eller stjernestrimler til flettede julestjerner.


17 kommentarer til “Flettede julehjerter

  1. Marco siger:

    Hej. super skabeloner. men nu har jeg altså kæmpet med den sidste af skabelonerne du har på arket i rigtig lang tid og kan ikke gennemskue hvordan den skal flettes. har du en lille forklaring måske??

  2. Rie siger:

    Hej Marco

    Dejligt at høre, at du har glæde af pdf’en! :o)

    Ja, den sidste er lidt anderledes end de andre. Jeg havde også selv lidt problemer, indtil jeg fik regnet det ud. ;o)

    Du skal vende de to papirer, så det ene har buk-siden til højre og det andet har buk-siden til venstre.

    Så lægger du det ene papir helt ind i det andet (jeg har lagt guldpapiret inden i det røde).

    Så kan du flette som normalt – start med at flette det inderste papir udenpå det yderste i hver række og så bare kør derudaf.

    Hjælper det?

    :o) Rie

  3. Lis Kelm siger:

    Hej Rie.
    Nu har jeg læst siden om dine julehjerter og de er vel nok flotte.
    Nu vil jeg spørge dig pænt om du har en skabelon i str. 1-12 da jeg
    handler med dukkehuse og selv laver mange ting til det private hus.
    Har du evt.også Blomster og stokroser i 1-12 man selv kan lave????
    Venlig hilsen Lis Kelm

  4. Rie siger:

    Hej Lis

    Tak for ros – og undskyld, jeg først svarer nu! Din besked havde forputtet sig.

    Jeg har desværre ikke andre størrelser liggende… Men du kan jo kopiere skabelonerne ind i et word-dokument eller sådan noget og så selv skalere ned til den størrelse, du ønsker. :o)

    Jeg har desværre ikke skabeloner til blomster og stokroser.

    Rigtig god flettelyst!

    :o) Rie

  5. Laila siger:

    Jeg bor ikke i Danmark, og proever paa at give min soen en smagsproeve paa Dansk Jul. Disse hjerter er utroligt flotte, saa det bliver weekends projekt.
    Mange tak og glaedelig jul.

  6. Pingback: 20. december: Flettede julehjerter | Charlottes sofahjørne

  7. Pingback: flettede julehjerter | julen2015-dk.com

  8. Pingback: julehjerte skabelon | julen2015-dk.com

  9. Elli Ammann siger:

    Hej,
    I am writing from Germany. Jeg er ikke godt at skrive dansk. I am searching for a skabelon of a flettede julehjerte with a julbock. Can you offer me such a skabelon?
    Please excuse my mixture of languages.

  10. Elli Ammann siger:

    Hi!
    Thank you for the pretty free templates Rie,
    but do you know where I can get a template for a christmas heart with a julbock?
    Med venlig hilsen, Elli

  11. Ulla Madsen siger:

    har lige skrevet at linket ikke virkede – men nu fik jeg hul igennem. Så tak for pdf-filen til julehjerter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *