Materialer til crepepapir blomster
Hvad skal man egentlig bruge til crepepapir blomster?
Det kommer lidt an på, hvor vildt du vil gøre det. Der er nødvendige materialer – og så alt det ekstra. :o)
Du skal bruge:
- Crepepapir
(Læs mere om valg af crepepapir her) - Lim
(En god limpistol og/eller en flydende lim, der tørrer transparent op. Helt almindelig skolelim, hobbylim eller trælim er fint – bare tjek, at den bliver transparent, når den tørrer. Vi gider ikke hvide klatter på blomsterne) - Saks
(Brug en god, skarp saks) - Ståltråd
- Evt. elefanttråd (det er stænger af tyk ståltråd; ca. 1,4 eller 1,5 mm)
(Du KAN også bare bundte 4 stykker ståltråd, hvis du ikke vil bruge penge på elefanttråd. Men det er meget rart at have) - Falseben til at forme blomsterblade (du KAN bruge en pensel eller lignende til at forme med, men et falseben kan altså noget særligt, og de koster ikke ret meget. Så jeg vil anbefale, at du køber sådan et med, når du køber crepepapir)
Du kan også få glæde af:
- Træperler eller flamingokugler til visse blomstermidter eller til blomsterskud
(Du kan også bare bruge perler, men pas på med farverige perler, hvis papiret er lyst. Så kan farven skinne igennem) - Glimmer
- Konfetti
- Evt. færdige støvdragere (du kan sagtens lave dem selv, men de kan købes færdige, hvis du foretrækker det)
Mere om crepepapir blomster
- Om crepepapir blomster
- Materialer – hvad skal jeg bruge?
- Hvilket crepepapir skal jeg vælge?
- Tips til at arbejde med crepepapir
- Lav en flosset midte (støvdragere) til din blomst
- Lav en kugle til midten af din blomst
- Lav grønne blade
(Jeg er i fuld gang med denne kategori – der kommer mere i løbet af de næste dage. :o) )
Inspiration til crepepapir blomster
Der er mere inspiration på vej. :o)