Cernitsmykke 8 – hjerter med guldtråd og Perfect Pearls
Planen med disse hjerter var, at de skulle ligne den her fra Eugenas Creations: http://polymertutorials.com/catalog/polymer-clay-resin-tutorials/faux-cloisonne-heart-pendant-p-35.html. Det gik ikke helt i første omgang, men ok… Det kræver nok lidt mere øvelse – og mere finpudsning til sidst… ;o)
(Se i øvrigt også Eugenas galleri på http://www.eugenascreations.com/eugenasgallery.html – det er rigtig god inspiration til cernitsmykker med og uden guldtråd og resin.)
Sådan gør du:
1: Form et hjerte af sort cernit.
Du kan evt. rulle cernitten fladt ud i måske 2-3 mm tykkelse og skære et hjerte ud. Brug fingeren til at duppe og trække langs kanterne, så de bliver pæne og afrundede.
2: Sæt et ophæng i toppen. Du kan selv forme et ophæng af et stykke metaltråd, hvis du vil.
3: Klip 3 stykker messingtråd og form dem efter hjertet.
Læg dem på hjertet og tryk dem ned i cernitten. Det kan være lidt svært at få dem til at ligge helt fladt efter du har formet dem, så de skal nok rettes til nogle gange, før de ligger pænt.
4: Pynt med Perfect Pearls. Brug en pensel til at påføre det.
5: Bag smykket i ovnen efter de anvisninger, der står på cernitpakken.
6: Bland resin og dryp det på smykket med en tandstik. Lad det tørre.
Du kan læse mere om at :
Arbejde med cernit
Arbejde med resin
Arbejde med Perfect Pearls
Sider om cernitsmykker:
Cernitsmykker
Sådan gør du
Perfect Pearls
Resin
Tips
Inspiration
Links
Hejsa.. super flotte smykker.. kan godt lide effekten med perfect pearls..
Men tænker om du kommer emnet i ovnen når du har pyntet det,
Både med perfekt pearls, tråd og resin?
På forhånd tak…
Vh majbritt
Hej Majbritt
Mange tak – jeg er glad for, at du kan lide dem! :o)
Jeg pynter først med perfect pearls og evt. tråde, og så brænder jeg det. Trådene kan godt løsne sig i ovnen, men de efterlader et mærke i leret, så du kan altid lægge dem præcis samme sted igen. Alternativt kan du vente med at lægge trådene, til leret har været i ovnen, men det er bedst, at de er trykket lidt ned i leret, så de ikke stikker så meget op over overfladen på leret.
Når det har været i ovnen og er kølet ned, lægger jeg resin på med en tandstik. Jeg sørger for at dække trådene helt med resin, både så de sidder fast, og så de ikke bliver slidt i overfladen, når man går med smykket. Og så skal du bare vente 72 timer, til det er helt tørt. :o)
:o) Rie