• Lær at lave flettede tasker
  • Nye hobbybøger - lær at flette tasker og knytte smykker

Vinduesmaling – Sådan gør du

Vinduesmaling er ganske ligetil. Som underlag kan man købe plastic-stykker i A4-størrelse, men et glat plasticchartek er faktisk lige så godt. Læg dit motiv under plastic-stykket eller ind i chartek’et, og tegn stregerne op med sort eller en anden af konturfarverne. Lad det tørre i 2 timer, og fyld så ud med maling (husk at male eventuelle “huller” med gennemsigtig maling, så motivet bliver stabilt nok til at blive flyttet).

Laget af maling skal være temmelig tykt, og med de første par motiver kan det være nødvendigt at “male” motivet to gange, indtil man får fornemmelse af, hvor tykt laget skal være fra starten. Dette afhænger dog meget af hvilket mærke malingen er. Glass Deco fra boghandleren kræver to lag, hvorimod Gallery Glass fra Panduro er tyktflydende nok til at det kun skal have ét lag.
Hvis det føles som om, du er ved at hive det ud af facon, når du løfter det fra plastic-arket, skal det have et lag til. Hvis det let bøjer ind over sig selv og klistrer sammen, er det ikke tørt nok, selv om det føles tørt.

Lad det tørre et døgns tid eller to, så kan motivet tages af plastic’en og sættes op på vinduer, køleskabe, spejle eller lignende.

Til frithængende uroer kan man købe lidt tykkere og stivere plastic. Når motivet er tørt klippes det ud, stadig med plastic’en bagpå.

 

 


2 kommentarer til “Vinduesmaling – Sådan gør du
  1. Erni siger:

    Kan man bruge almindelig akrylmaling, det som man bruger til at male på lærred med ??
    mvh
    Erni

  2. Rie siger:

    Hej Erni

    Det tror jeg ikke. Jeg har ikke prøvet, men jeg ville ikke turde bruge akrylmaling…

    Du kan købe en særlig vinduesmaling, som er lavet til at kunne klistre på glatte overflader som vinduer, spejle og den slags. Den er også lavet til at man nemt kan pille den af vinduet igen, og evt. sætte den op et andet sted.

    Du kan købe den i de fleste boghandlere og hobby-butikker – bare spørg efter vinduesmaling.

    :-) Rie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*