• Lær at lave flettede tasker
  • Nye hobbybøger - lær at flette tasker og knytte smykker

Miniature

Jeg har længe godt kunnet tænke mig at skabe et lille lokale i miniformat. Måske et værelse, en forretning eller et lille nissehus, indrettet med en masse små detaljerede genstande.
Jeg har altid været helt tosset med miniature-ting, og hvis jeg kommer forbi en forretning med miniaturer, er jeg ikke til at slæbe derfra igen. Jeg står og kigger på alle de små detaljerede ting, håndmalede kander, små tallerkener med mad og bestik, bøger, glas og meget, meget mere.

Men det er ikke ligefrem billigt at købe miniature-ting. Et sæt til at dække bordet med; tallerkener, mad, bestik og glas, koster nemt 150-200 kr., og så kan det jo hurtigt blive dyrt at indrette et lokale.
Men hvorfor ikke lave det selv? Du kan selv lave det præcis lige så flot som det man kan købe, nogen gange endda pænere! Og det koster stort set intet. Desuden er det da lidt sjovere selv at have lavet det, end blot at købe det og sætte det op.

Jeg selv kom i gang efter jeg havde fundet en bog der hedder “Kikkasser og Dukkehuse”. Den er skrevet af Eva Malmberg og er rigtig god til at inspirere og komme med ideer. Bogen er udgivet af forlaget Lamberth, og den er helt sikkert pengene værd hvis du selv vil lave miniature.

 


2 kommentarer til “Miniature
  1. Kirsten Hoffmann siger:

    Meget inspirende sider.

  2. Rie Rie siger:

    Hej Kirsten

    Mange tak! Dejligt at høre, at du har glæde af siden. :o)

    :o) Rie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*