• Lær at lave flettede tasker
  • Nye hobbybøger - lær at flette tasker og knytte smykker

Hobbybøger

Vil du have mere detaljerede instruktioner end du får her på siden?

Så har jeg lavet et par bøger – og der er flere på vej. Bøgerne sælges som e-bøger på Saxo.com.


Flettede tasker - bog

Flettede tasker (pdf)

Lær at lave dine egne flettede tasker af genbrugsmaterialer som dameblade, slikpapir, aviser, bøger og meget andet.

Bogen indeholder udførlige anvisninger til både de helt grundlæggende teknikker og lidt mere avancerede ting som flap og lynlås. Instruktionerne er rigt illustreret med trin-for-trin billeder og forklaringer, og giver dermed alle mulighed for at lære at lave deres egne smukke tasker.

Især det at lukke ringene og lave forskellige størrelser bund kan drille, hvis man ikke har helt styr på fremgangsmåden, og bogen tager dig i hånden og fører dig skridt for skridt igennem teknikkerne.

Køb bogen hos Saxo.com


Flettede tasker - bog

Flere flettede tasker – hanke, æsker, skåle etc. (pdf)

Har du lyst til at flette andet end “bare” tasker?

Det er blevet utrolig populært at flette tasker, og efterhånden er vi hobbyfolk også begyndt at flette mange andre ting. Vi fletter fade, skåle, dækkeservietter, kurve og meget andet.

I denne bog lærer du en række teknikker, der går ud over det “almindelige” taskeflet, så du kan være med til at flette mange andre brugbare og flotte ting.

Alt forklares trin for trin med billeder, og alle kan være med. Som udgangspunkt henvender bogen sig til personer, der allerede kender til papirflet, men jeg forklarer alle de grundlæggende teknikker – så hvis du aldrig har prøvet det før, kan du stadig sagtens være med.

Køb bogen hos Saxo.com


Knyttede smykker - bog

Knyttede smykker (pdf)

Lav dine egne knyttede smykker.

Bogen indeholder udførlige anvisninger til de grundlæggende teknikker, så du ikke blot kan udføre dem, men også forstår dem, og dermed selv kan lave dine egne designs.

Instruktionerne er rigt illustreret med trin-for-trin billeder og forklaringer, der giver alle mulighed for at lære at lave deres egne flotte smykker.

Køb bogen hos Saxo.com


e-bog - 24 juleideer for alle

24 juleideer for alle (pdf)

Her har jeg samlet 24 juleideer, som alle kan være med på – både i sværhedsgrad og pris.

Materialerne er hovedsageligt ting, du allerede har liggende derhjemme eller kan hente i naturen, og alle ideerne er detaljeret beskrevet med trin-for-trin instrukser og billeder.

Hent en gratis smagsprøve – klik her

Køb bogen hos Saxo.com


e-bog - 24 juleideer for alle

Skabeloner til julehjerter (pdf)

Jeg har samlet en lang række skabeloner til at flette julehjerter – lige til at downloade og printe.

Hent den gratis – klik her

 


20 kommentarer til “Hobbybøger
  1. Mona Jørgensen siger:

    Super god side

  2. Anne Mortensen siger:

    rigtig gode bøger. Jeg har dog et spørgsmål til flettede armbånd.
    Hvis man nu fletter med lædersnor, hvordan afslutter man så – man kan jo ikke smelte det som med nylonsnor.

  3. Rie Rie siger:

    Hej Anne

    Dejligt at høre, at du har glæde af bøgerne! :o)

    Jeg har netop brugt nylonsnor for at kunne smelte enderne sammen. Hvis du fletter med lædersnor, så er du nødt til at afslutte med en knude – eller måske en knudeskjuler?
    Alternativt kan superlim måske være en løsning? Det plejer at kunne holde nærmest hvad som helst sammen. ;o)

    :o) Rie

  4. Susanne Pedersen siger:

    Har lige forsøgt at bestille din e-bog men fik at vide at det ikke er muligt at bestille én e-bog ad gangen :-(

  5. Rie Rie siger:

    Hej Susanne

    Det lyder godt nok mystisk!
    Man kan sagtens bestille én bog ad gangen, og jeg har lige lavet et testkøb, der gik fint igennem…?

    Vil du ikke lige prøve igen?

    Hvis du ikke kan få det til at virke, kan du også købe bøgerne her:
    http://www.saxo.com/dk/flettede-tasker-trin-for-trin-forklaringer-med-billeder_pdf_9788740402759

    http://www.saxo.com/dk/knyttede-smykker-trin-for-trin-forklaringer-med-billeder_pdf_9788740493719

    :o) Rie

  6. Rie Rie siger:

    Hov – det er måske i virkeligheden hos Saxo, du har prøvet at købe dem?

    Jeg sælger dem selv her: http://www.altomhobby.dk/produkt-kategori/boeger/.

    Men jeg vil da meget gerne vide det, hvis man pludselig ikke kan købe bare én bog hos Saxo?

    :o) Rie

  7. Rita Siig siger:

    Jeg har lige købt din bog hos Saxo, den er rigtig god for en nybegynder som mig, tak for det Rie

  8. Rie Rie siger:

    Hej Rita

    Dejligt at høre, at du har glæde af bogen om flettede tasker! :o)

    Og tusind tak for mailen med dine ideer til, hvad jeg ellers kan skrive om. Jeg elsker at få input. :o)

    :o) Rie

  9. Susanne Christensen siger:

    Hej Rie..

    Jeg købte sidste år din e-bog, flettede tasker. Jeg har dog ikke fået lavet en taske færdig endnu. Arbejder på sagen. En rigtig god bog.
    Jeg har en ide til, hvordan man holder styr på de foldede papirer. Nemlig en kabelskinne..
    Jeg kunne da godt tænke mig en bog om dåsedimser…

  10. Rie Rie siger:

    Hej Susanne

    Dejligt at høre, at du har glæde af bogen. :o)
    Og jeg kender det godt – det tager lang tid at lave en taske. ;o)

    Kabelskinnen er en rigtig god ide! Jeg har også set folk, der bruger brevholdere/toastholdere (jeg ved faktisk ikke, hvad deres originale formål er) til at holde styr på dem.

    Jeg plejer selv bare at gemme dem inde i hånden, mens jeg folder videre. Når jeg ikke kan have flere i hånden, fletter jeg dem sammen. Så er der også lidt afveksling i arbejdet. ;o)

    Tak for tippet – og tak for tilbagemeldingen om dåsedimse-bog! :oD

    (Og husk at give mig besked på info@altomhobby.dk, hvis du vil have eventuelle opdateringer af bogen om flettede tasker. Jeg kommer nok med en bog mere om flettede tasker inden for et par måneder, og dem, der har meldt sig til at få opdateringer, får et særligt tilbud, så de faktisk kan få fingre i den nye bog helt uden at skulle have pungen op af lommen.)

    :o) Rie

    • Hanne Sørensen siger:

      Jeg ikke kommet så langt at jeg har flettet endnu, men jeg har set flere steder at nogle bruger Trip Trap bordskåner eller serveringsbakker til at holde på ledene, det var ganske smart, de skulle passe lige i bredden

  11. Rie Rie siger:

    Hej Hanne

    Tak for tippet! :o)
    Jeg har også set det flere steder, og det er rigtig smart. Tak fordi du deler.

    Hav en god weekend. :o)

    :o) Rie

  12. Charlotte Hansen siger:

    Hej
    Jeg vil hører om du afholder kursuser i fimo.
    Hvis ikke ved du så om der er nogle steder de gør ?

    Hilsen Charlotte

  13. Rie Rie siger:

    Hej Charlotte

    Jeg gør ikke, men hvis du søger på Google efter “fimo kursus” (uden gåseøjne), kommer der et par stykker frem. :o)

    Jeg har lavet søgningen for dig: http://www.google.dk/webhp?nord=1#nord=1&q=fimo+kursus

    :o) Rie

  14. Jette siger:

    Hej Rie Jeg har købt dine bøger, og betalingen er trukket på min konto, men hvor finder jeg dem??
    Hilsen Jette

  15. Rie Rie siger:

    Hej Jette

    Så snart bestillingen (og betalingen) er gennemført, får du en ordrebekræftelse på mail. I den mail er der link til download af de bøger, du har købt. :o)

    :o) Rie

  16. Jette siger:

    Hej Rie
    Lige efter jeg havde bestilt bøgerne D.3/8, fik jeg en mail der hed, kvittering for din betaling til Wiberg Web. Eter i har trukket pengene på min konto D.6/8 har jeg ikke modtaget nogen mail fra jer (ordrebekræftelse), og derfor ingen bøger.
    Håber snart det går i orden:-))
    Hilsen Jette

  17. Julie siger:

    Hej:)
    Vil høre om du stadig søger ting til at sælge, og om du har fået en side op at køre som man evt. kunne se?:)
    Mvh. Julie

  18. Rie Rie siger:

    Hej Jette

    UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD!!
    Ved en fejl har min hjemmeside ikke sendt emails ud i et stykke tid, og det har jeg først lige opdaget. Det betyder, at folk ikke har fået tilsendt mails med download-links og at jeg ikke har fået besked om ordrer, kommentarer etc.

    Jeg skynder mig at sende mails ud til alle ordrer siden d. 3/8, så jeg er sikker på, at alle har fået download-link.

    Undskyld, du ikke helt automatisk har fået mailen – og undskyld, jeg først opdager det nu!

    Jeg skylder vist en kvajebajer… ;o)

    :o) Rie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*