• Lær at lave flettede tasker
  • Nye hobbybøger - lær at flette tasker og knytte smykker

Flettede tasker – sådan laver du en flap

Jeg har gennemtrawlet nettet efter opskrifter på at lave en flap til mine flettede tasker, men uden det store held. Til sidst var jeg desperat nok til at KØBE en opskrift – kun for at opdage, at kanterne var lavet med “snyd”, hvor ekstra små stykker blev limet fast for at lave en pæn kant…

Flettet taske / candywrapper bag med flap

Så jeg måtte i gang med selv at opfinde en. Det lykkedes!    :o)

Den blev ganske vist en tern for bred i forhold til den taske, jeg allerede havde flettet – så fremover ved jeg, at jeg først skal starte med at lave flappen – og så tælle hakker og lave selve tasken, så den passer til flappen.    ;o)

(Den kan nemlig kun laves i visse antal tern, fordi hver “ramme” fylder fire tern. Men det var vigtigt for mig, at den fik en pæn kant hele vejen rundt, og det her var den eneste måde, jeg kunne finde på.)

Men her er den. Den er til dig fra mig. Og den er gratis! ;o)

Taskeflet - flet midten af en flade

 

 

Først fletter du en firkant.

Firkant til flettet taske

 

Hvis du ikke ved, hvordan man fletter en firkant, kan du se det her på billedet.
Følg pilene, når du fletter firkanten.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan man gør, kan du se det skridt for skridt her.
(Scroll ned til der, hvor jeg begynder at tale om hjørner – omkring billede 12-13.)

Flet en åben ramme

 

Derefter fletter du “rammer” til firkanten.

Igen kan du se teknikken her, hvis du er i tvivl.

Fordi du ikke fletter hele rammer/firkanter, men stopper midt i fletningen, er endestykkerne tynde – men det er ok. Det skjuler vi i tasken.    ;o)

Sådan laver du en flap til din flettede taske

Flet så mange rammer, du har brug for, indtil flappen bliver den størrelse, du ønsker.

På billedet ligger hver anden ramme øverst og hver anden ramme nederst – det er bare for at vise dig rammerne. (Jeg kan jo ikke bare lægge dem oveni hinanden – så kan du ikke se, hvad jeg har lavet.)

Men forestil dig, at du lægger den øverste del af billedet oveni den nederste del. Så passer de sammen og bliver til billedet nedenfor.

Lukkeflap til flettet taske

Når du samler dem, bliver de til denne flap, som du derefter syr sammen.

Det er lidt tricky at sy den sammen, men du må bare sy frem og tilbage og rundt omkring, til du er sikker på, at alting er syet sammen. Jeg har syet både bagside og forside, så den er pæn på begge sider.

Den øverste række er tynde flapper – lige bortset fra den firkant, der ligger i midten.

Flettet taske med flap

 

Nu er den syet sammen med tasken.

Jeg har lagt flappen indeni tasken og syet den fast til kanten af tasken.

Flap syet på flettet taske

 

Du kan bedre se det på det her billede.

De røde streger markerer de tynde tern på flappen, som er lagt inden i tasken og syet fast.

Taskeflet med lukkeflap

 

 

Tasken set udefra / bagfra.

Lukkeflap syet på flettet taske

 

Her kan du se samlingen udefra. De røde prikker markerer de tern, der er øverst i selve tasken.

Snoren skal strammes godt, når du syr, så man ikke ser overgangen.

Flap til flettet taske

 

 

Så er flappen syet fast – og man ser ikke overgangen, med mindre man undersøger tasken grundigt.

Flettet taske med flap og velcrolukning

 

Flappen skal selvfølgelig kunne lukkes – så jeg har sat selvklæbende velcro-stykker på både taske og flap.

Husk at sy dem fast – deres lim holder ikke til, at man åbner og lukker tasken.

Velcrolukning på flettet taske

 

 

Nærbillede af velcro-stykkerne.

Flettet taske med flap-lukning

 

Taskeflet med flap

 

 

Den lukkede taske.

Bred flettet taske med lukkeflap

 

Bred flettet taske med flap

 

Stor flettet taske med lukke-flap

 


18 kommentarer til “Flettede tasker – sådan laver du en flap
  1. KarenS siger:

    Super ser bare så godt ud, og rigtig god vejledning.
    Hilsen Karen

  2. Rie siger:

    Hej Karen

    Mange tak – og super at du kan bruge det! :-)

    :-) Rie

  3. elisabeth siger:

    dejligt med klar og tydelig “opskrift” tak for det

    Jeg har tidligere lavet en spids klap, hvor der jo var ½ /tyndt/åbent led i alle spidser og fandt på at lukke dem med et led der var halveret. Altså jeg klippede et over midt på og foldede det næræmest rundt om sig selv og lukkede dermed det ½ led/ åbne led i alle spidser

    Håber du kan bruge min ide
    mvh Elisabeth

  4. Rie siger:

    Hej Elisabeth

    Super at du kan bruge det – og mange tak for tippet! :-)

    Jeg købte faktisk en opskrift til at lave flap, og han gjorde det samme med at lime halve led fast i den ene side.
    Jeg syntes bare et eller andet sted, at det ville være lidt tarveligt af mig at købe hans ide og så forære den til andre, så de ikke behøvede at købe den. ;-) Derfor har jeg ikke givet den videre her på siden – men super at du kunne finde på det og give ideen videre! 8)

    Tak for det. :-)

    :-) Rie

  5. Sisse siger:

    Hej.

    Jeg er igang med min første takse med klap :D
    Og jeg syntes ikke at starten så pæn ud, :sigh:
    Men nu har jeg lavet en halv flap/strimmel 8)
    Og nu ser det pænt ud! :lol:

  6. marianne siger:

    Hej.
    Har du nogle tal på, hvor mange tapper en klap skal gå over. I forhold til hele taskens tapper?
    mvh.
    Marianne

  7. KarenS siger:

    Hej, og mange tak for den gode og forstålige vejledning.
    Flot at du gør så stort et arbejde for os

  8. Rie siger:

    Hej Marianne

    Desværre ikke – det kommer helt an på, hvor stor flap du vil have… Jeg lavede den stor nok til at den passede med antallet af tern i den ene side af tasken, og så syede jeg den fast…

    :-) Rie

  9. Rie siger:

    Hej KarenS

    Hvor er du dejlig! Tak for din søde besked!
    (Det er den slags hilsener, der gør det ekstra sjovt at lave siden her. 8) )

    Rigtig god påske! :-)

    :-) Rie

  10. Hanne K siger:

    Hej Rie!
    Hvor er jeg glad for at have fundet din side. Jeg har lige fået lært at flette af mit barnrbarn, men sidder netop og leder eftter hvordan bund, syning, og lynlås laves, så tusind tak for at du vil dele din viden med os andre.
    Jeg er meget taknemmelig, og vil følge din vejledning til punkt og prikke.
    Fortsat god Påske

  11. Rie siger:

    Hej Hanne K

    Hvor er det dejligt at høre! :lol:
    Tusind tak fordi du lige tager dig tid til at skrive, at du fik glæde af siden. Det varmer. :-)

    Også en superdejlig påske til dig! Og god fornøjelse med fletteriet. :-)

    :-) Rie

  12. LouiseR siger:

    Hej Rie!
    Elsker din side! Har lavet en pung nu og er netop blevet færdig med en taske… Tanken var at jeg ville have en slags hank på tasken eller en skulderstrop :-| hvordan syer du dem på? Og er det før eller efter lynlåsen er kommet på?

  13. Rie siger:

    Hej LouiseR

    Tak for rosen, og stort undskyld for mit sene svar! Jeg havde slet ikke set, at du havde skrevet.

    Du kan lave hanken af mange forskellige ting. Cykelslanger, flettet snor, bælter, hanken fra en gammel taske etc.
    Du kan også flette en ekstra ring af papir – selvfølgelig uden at lukke ringen – og sætte den på som hank.

    Jeg plejer at bruge en hultang (den slags, man bruger til at lave hul i bælter). Hvis hanken er lavet af snor, kan du føre snoren igennem hullet, og hvis hanken er lavet af bælte eller andet bredt, kan du bruge en … øhm… klips (den slags med et fladt hoved og to ben – benene føres igennem hullet og et hul i hanken og spredes derefter til begge sider for at holde fast). Lim gerne hanken fast på indersiden af tasken også for at give lidt ekstra hold.

    Jeg kan ikke huske, hvad de klips hedder, men du kan få dem hos boghandlere og i hobby-forretninger. Hultangen kan fås i hobbybutikker og sikkert også andre steder. Min er fra Netto… ;-)

    Jeg ville sætte hanken på først, for det er svært at komme til noget, når først lynlåsen er syet fast. :-)
    (Men hvis du vil sætte hanken fast højere oppe end lynlåsen, er der jo ingen grund til at sætte hanken i først. Start med det, der skal længst ned i tasken.)

    :-) Rie

  14. Mona Jørgensen siger:

    En utrolig flot taske. Er der en der har forslag eller ideer til hank? hilsen Mona

  15. Beth siger:

    Kære Rie
    Da jeg så udsendelsen i FRI tænkte jeg (75 år og nu handicappet med meget få fingerkræfter tilbage)det kan da ikke være rigtigt, at der er et håndarbejde jeg ikke har prøvet :-). Jeg har vist prøvet alt, patchwork, knipling, sy, strikke, hækle, orkere o.s.v. o.s.v. Men flette tasker af kaffeposer havde jeg aldrig hørt om.
    Prøvede efter opskrift på dit site at lave (synes jeg selv)en sød lille taske til mit barnebarn af rødt gavepapir med tape. Der brugte jeg en “diamant”knap som lukning – meget chik – men så er den jo ikke helt lukket.

    Jeg har så lavet en taske mere, men synes at den kvadratiske klap virker lidt klodset til en lille selskabstaske i guldpapir, så jeg har prøvet at lave en trekantet klap, som jeg så vil sætte velcrobånd på (har bestilt) – har du nogen erfaringer med det?

    Venligste hilsener og tak for dit site.
    Beth

  16. Rie Rie siger:

    Hej Beth

    Hvad er det for en udsendelse (FRI)?

    Dejligt at høre, at du fandt en ny hobby i taskerne – og at du har haft glæde af min hjemmeside. :o)

    Hmm… Jeg har ikke selv lavet en trekantet flap, men jeg fandt engang instrukser til det. Dem mailer jeg lige til dig. :o)

    Med hensyn til velcro, så husk at sy velcroen fast, selvom der er dobbeltklæbende tape på bagsiden. Limen er ikke stærk nok til at holde fast i en glat overflade som tape, så når du åbner tasken, ryger velcroen af.
    (Ja, her taler jeg af erfaring. ;o) )

    Rigtig god fornøjelse med det! :o)

    :o) Rie

  17. Anne siger:

    Hvad er målene på lapperne har ledt og ledt hele nettet igennem og kan ikke finde dem. Havde en men den er så opbrugt at jeg var nødtil at smide den id og mu kan jeg ikke finde dem igen

  18. Rie Rie siger:

    Hej Anne

    Ingen panik – det står lige her: http://www.altomhobby.dk/flettede-tasker/sadan-gor-du/
    :o)

    :o) Rie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*