Sådan fletter du tasker:




Sådan fletter du tasker af papir

Først skal du klippe papirstykker ud. Du kan bruge slikpapir, chipsposer, gavepapir, ugeblade, bøger etc.
Først skal du vælge, hvor store kvadrater du vil have i tasken. Den størrelse ganger du med 4 for at finde bredden, og længden skal være bredden gange to, plus en centimeter.

Så hvis du f.eks. vil have kvadrater, der er 1 cm på hver led, skal du klippe papirer, der er 4 cm brede og 9 cm lange (4 x 2 plus 1).
Hvis kvadraterne skal være 2 cm på hver led, skal du bruge stykker, der er 8 cm brede og 17 cm lange (8 x 2 plus 1).



Sådan fletter du tasker af papir

Jeg bruger en skæremaskine til at klippe alle stykkerne ud. Det går hurtigere.
(Når jeg bruger gavepapir, tegner jeg firkanter op på bagsiden af papiret, og klipper med saksen et antal baner, der ikke er for brede til maskinen. Så skærer jeg resten i maskinen.)


Sådan fletter du tasker af papir

Hvis du bruger papir, er det ikke så slidstærkt. Derfor dækker jeg midten af hvert stykke papir med tape, så det kan tåle slid, regnvejr etc.
Det er ikke vigtigt at det dækker hele papiret - bare den del, der vender udad, når du har flettet papiret.
Du kan bruge lang tid på at gøre det enkeltvis, eller du kan bruge dette smarte trick, jeg fandt på en anden hjemmeside engang:

Sæt et enkelt stykke papir fast for enden af tape-rullen, og rul derefter tape ud i bordets længde (med klisteret opad). Stil noget tungt ovenpå det første stykke, så tape-rullen kan hænge ud over kanten. På den måde ligger tapen helt fladt på bordet, og du kan lægge papir efter papir på den.
Når du har dækket hele striben, kan du simpelthen rykke papirerne ud over kanten, hive mere tape af rullen og igen lade rullen hænge ud over kanten.

Det kan være lidt svært at se tapen, når den ligger på bordet - men det går SÅ meget hurtigere end at sidde og lave dem enkeltvis.



Sådan fletter du tasker af papir

Papirstykker med bagsiden opad.



Sådan fletter du tasker af papir

Færdige papirstykker med tape - klar til at blive flettet.



Sådan fletter du tasker af papir

Først folder du papiret på den lange led - midtpå.



 border=

Herefter folder du begge sider ind til midten.



Sådan fletter du tasker af papir

Fold papiret på midten (den første fold, du lavede), så papiret nu ligger firdobbelt.



Sådan fletter du tasker af papir

Fold nu papiret på midten, og derefter foldes begge sider ind til folden på midten.
Dem her skal du bruge RIGTIG mange af.


Sådan fletter du tasker af papir

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de to sider af det foldede papir er forskellige.
Den ene (på billedet ovenfor) kan vi kalde "den simple side". Det er den side, du stikker nye papirstykker ind i.



Sådan fletter du tasker af papir

Den anden side kan vi kalde "siden med mange lag".
Den skal vende opad, når du stikker papirstykket ind i et andet stykkes simple side.



Sådan fletter du tasker af papir

Her har vi vores første to stykker. Du kan se, at den øverste bliver holdt med den simple side udad - klar til at få stukket et andet stykke papir ind.
Den nederste har siden med mange lag udad - den er klar til at blive stukket ind i det øverste stykke papir.



Sådan fletter du tasker af papir

Sådan her...



Sådan fletter du tasker af papir

Hiv papiret igennem. Det er ok, at det føles lidt løst - det bliver strammere lige om lidt.



Sådan fletter du tasker af papir

Vend papirerne om (du skal nærmest vende dem på hovedet, hvis det giver mening - bare vend bunden i vejret på det hele),
så du kan stikke et nyt stykke papir i den simple side af det sidste nye stykke.
Det er desværre lidt svært at se på billedet - men jeg håber at du kan se, hvad jeg mener.



Sådan fletter du tasker af papir

Så stikker du næste papir i.



Sådan fletter du tasker af papir

Hiv papiret igennem. Vend igen og stik et nyt stykke igennem. Sådan fortsætter du, til du har en lang række.



Sådan fletter du tasker af papir

Nu skal den lange række samles, så den bliver til en ring.
Billedet ovenfor er ikke en ring, men det viser, hvordan du samler to stykker - samme princip som i ringen.

Det sidste stykke papir, du sætter på ringen, skal ikke være foldet helt - kun på midten, så du kan stikke de to ender ind i dit andetsidste stykke.
De to lange ender, der nu stikker ud, skal fæstnes i det allerførste stykke i rækken, og dermed gøre rækken til en ring.

Det er lidt bøvlet at få stykket enderne ind i det første stykke. Det vigtige er, at du ikke blot stikker dem igennem det første stykke - de to ender skal ned i hver deres "lomme" i det sidste stykke. Det gør en kæmpe forskel for, hvor holdbar samlingen er.

Kig evt. på de stykker, du har flettet undervejs, og læg mærke til, hvordan de er flettet sammen.
Jeg folder det ene hjørne på hver ende ind, og bruger en neglefil til at få dem helt ned i lommerne.