Flettede tasker
Jeg er helt vild med flettede tasker, men de koster en bondegård i butikkerne.
Heldigvis kan du selv lave dem! :o)
Det tager lidt lang tid, men det er ikke svært, og resultatet er flotte og holdbare
tasker, som du vil få masser af komplimenter for. :o)

Taskerne er kendt som ecobags, candywrapper bags og meget andet - og det kommer sig af, at du kan flette taskerne af slikpapir, chipsposer, dameblade, aviser, gavepapir og meget andet.
Bare find noget med et pænt mønster og gå i gang med at klippe, folde og flette.
