Materialer:
Cernit (eller fimo)
Ovn (gerne én, du ikke laver mad i)
Evt.:
Knivblad (som i en hobbykniv med udskifteligt blad)
Udstansere
Forme
Ting med forskellig overflade - bruges til at lave mønster i leret
Selve det at arbejde med Cernit eller Fimo kan du læse om her. Der har jeg også skrevet en masse om sikkerhed, tips osv.
Jeg foretrækker at arbejde med sort cernit, jeg synes at det giver en flot base til "pynten". Til de fleste vedhæng skærer jeg simpelthen en aflang firkant, skærer to af hjørnerne af, og ruller den tynde ende i en cirkel bag vedhænget. Så kan snoren gå igennem bag vedhænget.
Pynt

Jeg bruger en lillebitte pensel til at påføre en lille smule pulver og fordele det ud over det ubagte cernit. Er cernitten bagt, skal du bruge lidt Perfect Medium for at få pulveret til at sidde fast på leret.
Læs mere om Perfect Pearls her.
Du kan også simpelthen bruge stempler til at skabe et mønster på vedhænget, og så evt. farvelægge bagefter - som jeg har gjort på billedet ovenfor.
Udover pulveret har jeg dekoreret nogle af vedhængene med en tynd guldfarvet smykketråd/wire, jeg fandt til en tier hos Søstrene Grene, små similisten etc.
Resin

Lakken kan pensles på, men det særlige ved denne lak er at den kan dryppes på i et tykt lag, som udjævner sig selv og giver en superflot glas-agtig overflade.
Læs mere om Resin her.
Mangler du info om at lave smykker af cernit? Skriv i forummet eller send en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. - så prøver jeg at hjælpe dig. :o)




Kommentarer
jeg er lige begyndt at bruge fimoler, hvordan skal jeg opbevare det?
i køleskabet i en box eller bare ude i ca. 20 grader?
vh celine
Nej nej, du behøver ikke spilde køleskabsplads på det.
Det ER følsomt over for varme, så du skal f.eks. ikke lægge det i en bil på en sommerdag. Så begynder det at hærde og bliver umuligt at arbejde med.
Men almindelig stuetemperatur skader ikke. Læg det evt. et lidt køligt sted - f.eks. i et skab i skyggesiden af dit hjem. (Skyggesiden. Det lyder fjollet... Men i min lejlighed er der f.eks. køligst i soveværelse og køkken, fordi solen kommer forbi på den side, hvor stuen ligger. Så jeg opbevarer helst mit cernit i køkken eller soveværelse, da der ikke bliver lige så varmt som i stuen. Og så er der af en eller anden grund lidt køligere (eller er det bare mørkere?) i skufferne - fimo og cernit holder sig faktisk blødt en hel del længere, hvis jeg lægger det ned i en kasse i en skuffe, end hvis det ligger frit fremme.)
Jeg arbejder i en SFO med børn i 0. og 1. klasse, vi har noget cernit liggende som vi godt vil lave nogle smykker eller andet af med børnene. vores problem er at det (cernit) er blevet meget hårdt, for hårdt til at børnene kan arbejde med det. kan man gøre andet end arbejde med det i hænderne for at blødgøre det så børnene kan have glæde af det?
Med venlig hilsen
Tina :)
De eneste måder jeg kender til at blødgøre Cernit er ved at arbejde med det i hænderne eller køre det igennem en pastamaskine en masse gange.
Men det lyder som om jeres Cernit har fået lidt varme og så småt er begyndt at hærde. Der skal desværre ikke ret meget varme til, og i så fald bliver det aldrig blødt og lækkert igen.
Jeg har selv prøvet at kæmpe for sagen, fordi jeg havde en hel kasse Fimo og Cernit i forskellige farver, men jeg måtte opgive.
Selv hvis man måske godt KAN arbejde med det, fordi det ikke er blevet HELT hårdt, så er det meget mere besværligt og falder nemmere fra hinanden. Det endelige resultat bliver heller ikke lige så holdbart og fleksibelt.
(Når man så får en frisk pakke i hånden, kan man virkelig mærke forskellen - og så smider man straks alt det gamle ud.
Prøv at tage en lille portion og blødgør det i hænderne. Hvis det ikke bliver blødt og lækkert inden for et par minutter, så ville jeg helt klart købe noget nyt.
Køb det hos Nordform, det er langt det billigste. De har nogle store pakker, som er ret billige i forhold til alle andre butikker.
(Sidst jeg tjekkede, tog Nordform 50 kr. for 250g, hvor f.eks. Panduro tager 99 kr. for 350g.)
http://www.nordform.dk/shop/category.asp?id=383
(Og nej, jeg får ikke provision...
Hvis du ikke har mulighed for at købe nyt, så har jeg engang for længe siden hørt, at det kan hjælpe at lægge det i f.eks. en frysepose, tilføje
lidt vand og lade det ligge nogle dage eller en uge. Hvis det bare er blevet tørt, kan det være, at det kan suge lidt fugt til sig og blive blødere.
Men det er vist kun, hvis det er udtørret, og ikke hvis det er begyndt at hærde... Så hvis det har været godt pakket ind, vil det ikke hjælpe, for så er det ikke udtørring, der er problemet. Men hvis det har ligget frit, kan det godt have afgivet lidt fugt til omgivelserne og selv være blevet tørt...
Jeg ville gerne lave Cernit smykker, men jeg har ikke noget. Så jeg ville gerne vide, hvor du køber Cernit henne
Jeg køber selv cernit hos Nordform:
http://www.nordform.dk/shop/category.asp?id=383
Det er det billigste sted, jeg har fundet.
Hvis du også skal bruge forme, resin, Perfect Pearls eller andet, har jeg samlet gode links i forbindelse med cernitsmykker her:
http://www.altomhobby.dk/cernitsmykker/links